Honningsvamp
Honningsvamp er jordens største organisme. Den kan dække enorme områder og blive op til 1.500 år gammel. I virkeligheden er honningsvamp en samlebetegnelse for en håndfuld forskellige svampe, der alle med den rette tilberedning er glimrende spisesvampe.
-
Sankested
Honningsvamp lever af træ, som den vokser ind i og nedbryder. Når træet er dødt, kommer svampene frem, så søg på gamle, døde træstubbe efter store, sammenhængende knipper af honningsvamp. I områder, hvor skoven er blevet fældet, er der i et par år rigtig gode betingelser for fremkomst af honningsvamp. Den kan også findes ved foden af levende træer - især løvtræer - hvor det kan se ud som om, den vokser på jorden. I virkeligheden har den fat i rødderne på træet eller i stykker af rådnende træ under jorden.
Løvskov, nåleskov, by.
-
Sæson
Normalt finder du honningsvamp fra september til oktober, men varianten “mørk honningsvamp” kan sagtens udvide sin sæson, hvis vejrforholdene har været gunstige.
Hele svampen: September, oktober.
-
Beskrivelse
“Ægte honningsvamp” er som regel lækkert honningfarvet - deraf navnet, som er gået videre til de andre honningsvampe, der dog sagtens kan have andre karakteristika. Fælles for dem alle er dog en mere eller mindre tydelig ring på stokken og en brunlig eller olivengul hat, mørkest mod midten og ofte med tydelige, løse skæl, der er koncentreret inde omkring svampens midte. Den bliver op til 15 cm høj med en hat på mellem fem og ti cm i diameter.
-
Sankning
De helt små og friske honningsvampe kan du plukke hele. På større eksemplarer er det mest oplagt at gå efter hattene, men du kan også bruge stokken, hvis den er pæn og lækker. Hvis hatten knækker af med et sprødt knæk, når du vrider i den, er den egnet til spisning.
Risiko for forveksling
Kan forveksles med krumskællet skælhat og andre uspiselige skælhatte, der er kendetegnet ved enten at have slimede hatte eller skæl på hatten, der sidder meget bedre fast, end de gør på honningsvamp.