Kig efter japansk pileurt i udkanten af løvskoven eller langs vandløb og åer, hvor den kan dække store arealer. Eller i nærheden af byggepladser og i parker og haver. Den ligner næsten bambus med sine grønne og røde leddelte stængler, og ligesom bambus kan den blive ret høj - op til to en halv meter er ikke usædvanligt. I sommerperioden kan japansk pileurt vokse med op til ti cm om dagen - det er ikke en urt, der spilder tiden. Stænglen er hul, bladene er rødlige, blomsterne hvide og placeret i klaser langs små stilke i toppen af urten. Gå efter topskuddene og skær dem over der, hvor stænglen stadig er blød og lækker.

I munden (og næsen)

Japansk pileurt har et sprødt og saftigt bid. Smagen er frisk og syrlig som mild rabarber med citrus, kirsebær og nellike ind over. Den indeholder oxalsyre, som er den samme syre, der er i rabarber. Det kan du godt smage, hvis du er opmærksom med munden. Japansk pileurt lugter ikke rigtig af noget.

Du kan bage, stege, sylte, marinere, grille og blanchere japansk pileurt. Eller spise den rå. Det er en urt, der virkelig kan bruges til mange forskellige ting, men hvis du varmer den op, skal du ikke give den for lang tid, for så kan den godt blive lidt slimet. I de fleste opskrifter med rabarber kan du erstatte rabarber med japansk pileurt. Stænglerne kan godt blive lidt trevlede i det, så det er en god idé at skrælle dem og skære dem ud i mindre stykker. Den syrlige smag kan du forsøge at balancere med noget sødt i en dessert med frugt, bær og fløde. Eller i en god, kraftig ret med masser af fedme og power - for eksempel grillet kød.